Trendy tøj i store størrelser til mænd og kvinder

Venus & Mars XL søger butikschef


Venus & Mars XL søger en butikschef, der kan være med til at drive og udvikle en unik forretning.

Venus & Mars XL er stedet for kunden, der gerne vil have smart modetøj i store størrelser.
Udvalget spænder fra casual hverdagstøj til eksklusivt selskabstøj rettet imod såvel den unge
og modebevidste som den modne og stilige kunde. Virksomheden sælger herretøj fra størrelse
XL til 8XL og dametøj fra størrelse 42 til 56. Kunderne kan handle online på webshoppen eller
besøge den 220 kvm. store flotte butik i Rødovre Centrum med separat afdeling for mænd og
kvinder. Kundebetjening og service er absolut i højsædet, hvorfor alle vores salgsassistenter
er uddannet stylecoach
.

Stillingen:

Der er tale om en lederstilling med reference til virksomhedens ejer, som ønsker at frigøre
tid til andre opgaver. Butikschefen får det overordnede ansvar for at nå budgettet samt det
daglige ansvar for butikkens og webshoppens drift med fokus på følgende områder:

- Alle personalemæssige forhold herunder at sikre en stab af dygtige og motiverede
medarbejdere med et konstant fokus på salg og kundetilfredshed
- Planlægning af bemanding herunder prioritering og fordeling af opgaver
- Sikre at alle administrative rutiner og processer bliver overholdt herunder udarbejdelse
af regelmæssige statistikker, lagerstyring, etc.
- Sikre webshoppens daglige drift
- Indkøb af varer i forhold til budget og behov
- Overordnet disponering af varer i samarbejde med ejeren
- Sikre at butikken er indbydende og effektivt indrettet
- Markedsføring på sociale medier samt afholdelse af events, modeshows etc.
- Kundebetjening.

Kandidaten:

Vi leder efter en erfaren butikschef som er uddannet indenfor tøjbranchen og har flere års
erfaring med ledelse samt salg af dametøj og gerne herretøj. Du skal, i en lignende stilling,
have vist at du besidder de egenskaber og kompetencer der skal til for selvstændigt at skabe
resultater. Som person er du udadvendt med et godt humør og samtidig har du evnen til at
organisere og strukturere. Herudover skal du have gode IT-kompetencer og være velformuleret
i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Du tilbydes

Den rette kandidat vil få en spændende hverdag med et godt team af kolleger i en virksomhed
der har en stærk position på markedet. Du vil have et selvstændigt og frit job med indflydelse på
alle aspekter af forretningen. Stillingen lønnes med en konkurrencedygtig lønpakke.

For yderligere information, kontakt Bente Ebdrup på telefon 22 95 69 39. Send din ansøgning snarest
muligt, vedlagt CV og vellignende foto til Bente Ebdrup, på e-mail adressen: bente@venusogmarsxl.dk.
Tiltrædelse snarest.